Værd at vide

Om mig

Mit navn er Eva von Seelen (f.1980). Jeg er uddannet psykolog fra Københavns Universitet i 2009. Jeg har stor erfaring med at arbejde med OCD og angst. Derudover har jeg bred erfaring med andre psykologiske tilstande herunder spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser, selvskade og depression.

Jeg har været ansat i psykiatrien i 10 år, hvor jeg har arbejdet med udredning og behandling af disse tilstande, senest i OCD klinikken på Skejby, hvor jeg har specialiseret mig i udredning og behandling af OCD og angst. Du kan læse mere om behandling af OCD og angst her.

Jeg har arbejdet på flere afdelinger inden for psykiatrien, blandt andet et team for spiseforstyrrelser, hvor jeg behandlede lidelser som anorexi og bulimi. Derudover har jeg været ansat i en klinik for selvmordsforebyggelse, hvor jeg arbejdede med mennesker med selvskadende adfærd og selvmordsforsøg. Endvidere har jeg arbejdet i et Børne- og Ungdomspsykiatrisk ambulatorium, hvor jeg udredte og behandlede mennesker med personlighedsforstyrrelser, angst, OCD og depression.

Jeg er autoriseret af Dansk Psykolognævn, og jeg efteruddanner mig løbende for at blive endnu bedre til at hjælpe dig. Jeg har blandt andet en efteruddannelse i kognitiv adfærdsterapi.

I min tilgang til behandling lægger jeg stor vægt på at skabe et terapeutisk rum, hvor du føler dig tryg og inddraget i behandlingsprocessen. Jeg er optaget af, at du oplever terapien som meningsfuld. Dette er vigtigt for at få en god effekt af behandlingen.

Privat bor jeg i Århus sammen med min mand og vores to børn.

Ansættelser: